Festdag på havnen lørdag d. 3. september 2022
i anledningen af:
Brøndby Strands Sejlklub’s 70 års jubilæum og
Brøndby Havn’s 40 års jubilæum
Der vil være mange aktiviteter i havnen i løbet af dagen, hvor klubber og erhverv på havnen vil deltage. Vi får besøg af Dansk Søredningsselskab, hoppeborg til børnene, live musik, sejlkonkurrencer og meget, meget mere.
Om aftenen vil der være stor jubilæumsfest på havnen med stor buffet, live musik, DJ, bar som klubben og havnen står for.
Billetter til festen kan købes på BSS’s hjemmeside under “Kommende aktiviteter”.
Mere information følger på mail, BSS-Facebook og hjemmesiden.
Mange hilsner
Bestyrelsen i Brøndby Havn
Havmågens gyldne regler.
Havmågen er til låns for alle havnebrugere til afholdelse af selskaber eller hyggeligt samvær med andre havnebrugere.
Vil du gerne låne Havmågen ?
Så husk bare Havmågens gyldne regler
Vedr. bådoptagning 2021
Optagning / vintersæson
Kære sejlere nu nærmer tidspunktet hvor de fleste gerne vil have deres båd på land. Så her er lidt huskeregler.
Læg til med styrbord side mod kaj, med mindre der er aftalt andet.
Skal din båd i mobilstativ kan du bruge dine fortøjninger til at styre båden i stativ. Skal din båd køres i kran, skal du bruge kranens styreliner. I skal altid være to til styrelinerne. Kranen må ikke løfte ved vindstød over 10 meter i sekundet. Aflyses der pga. vind, skal der bestilles ny tid på kontoret, hvor der er ledigt. Som regel bliver i kontaktet på dagen om morgenen, hvis der er for meget vind.
Er din båd på autotrailer, skal den parkeres i et af de to parkeringsområder til dette. Det er umiddelbart efter havnekontoret i område 28-30 samt et lille område ved 17.
Husk der skal være påsat årsmærke og dit pladsnummer skal være synlig, mens din båd er på land. Dvs. bruger du f.eks. presenning over båden SKAL der skrives synligt pladsnummer udenpå! Der skal være ryddet op under båden i stativet. Der må ikke fastsættes stiger og andet til stativet. Det skal være muligt at flyttet båd og stativ, hvis det er nødvendigt for havnens personale. Har man f.eks en stige der kan lægges i stativ uden gene for gulvogn er dette ok. Er du i tvivl – spørg Henrik eller Jesper.
Telte og stilladser omkring både tillades kun hvis man har skriftlig tilladelse. Har man ikke denne, fjernes det uden ansvar for havnen.
Parkering
Vis hensyn. Parkerer du mellem bådene, så læg et tlf.nr. i forruden, så vi kan få fat i dig, hvis bilen skal flyttes. Har folk taget fri fra arbejde, da det primært er hverdage vi løfter er det surt hvis nogen har valgt at parkerer lige ved ens plads eller stativ og løftet skal aflyses.
Er du i tvivl om din bil holder i vejen så spørg personalet eller parker på den store P-plads.
Jeg henviser i øvrigt til havne- og fartøjsreglement for S/I Brøndby Havn under fanen Havneinfo på hjemmesiden.
Med venlig hilsen
Jesper Kaas
Havnefoged Brøndby Havn